silhuetter, ski, skov, træer

Rauris – Snevejr, når det er hyggeligst

Sne, sne, sne, kridhvidt overalt!
Der er hvidt på alle bakker, ski og boards i lange rækker.
Sne, sne, sne, kridhvidt overalt!

Det har sneet hele dagen, samtlige pister blev dækket af et tykt lag sne, som for nogen volder problemer, mens det for andre er det fedeste! At sejle afsted gennem sneen er en fryd, også selvom du ikke kan se en dyt. En anden ting, der var dejlig ved det endeløse hvide brusebad i dag – det var stille. Et ganske roligt og tyst men bestemt snevejr er et vejr, hvor du føler, at du er dig selv på pisten. Du kan hverken se eller høre andre skiløbere end dem, der er et par meter fra dig. Det giver en form for ro, som jeg kun fornemmer, når jeg er udenfor i sådan et snevejr. Det er faktisk hyggeligt, og jeg får lyst til at grave mig en snehule og overnatte i den! Det må blive næste år, jeg skal nemlig have én med til dét projekt.

Der var også en anden grund til, at jeg ikke kunne høre de andre skiløbere – der var stort set ingen. Rauris er godt nok et lille område, hvor der ikke skal være for mange mennesker, før man føler sig mast, men i dag var mængden af mennesker minimal. Det er ikke så tit, at man har hele pister fra top til bund for sig selv. Måske var det vejret, der skræmte folk væk? Hvis det er tilfældet, så er det synd for dem, at de er gået glip af så fremragende en sne! Var det koldt? Nej, overhovedet ikke.. – 2 grader!

silhuetter, ski, skov, træer, rauris

Silhuetter

 

Rauris er et hyggeligt lille sted med nogle fantastiske hytter! Det er ikke et område, jeg ville køre i 2 dage i træk, men det er rigtig fint for begyndere. Den eneste virkelig åndssvage ting der er ved stedet er, at der kun er én piste ned til centrum. Og den er SORT. Eller, det er den egentlig ikke, den er kun rød, men de mener den er sort. Der er flere ting, der er forunderlige ved dette. 1) Hvorfor er den sort? (det er nok bare for at have noget sort) Stort set hele vejen ned kører man på.. en vej, hvor biler normalt kører. Den er IKKE stejl. Lidt smal, men alligevel. 2) Hvorfor skræmme alle de stakkels skiløbere, som gerne vil ned, men ikke tør, fordi pisten er sort? 3) Gør den rød. Det er bedst for alle! 4)

Har jeg snakket om snekvaliteten i dag? Den var i top! Nyfalden sne i store mængder, man kan boltre sig i er bare dejligt. En anelse tung sidst på dagen, men aldeles fremragende det meste af tiden!

Rauris fortjener dags dato

[starreviewmulti id=1 tpl=20]

Noter til bedømmelser:

Sne – Nyfalden sne i store mængder
Lifter – Mange gamle. Men det er også et lille sted, så de behøver ikke det tunge skyts.

Gennemsnit: 8/10

vej, ski, sne, rauris

Godt der er autoværn langs vejen!

 

Rauris kan varmt anbefales for én dag, det er et rigtig fint sted at hygge sig.

Ciao!

 

Comments 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *