ski, skilt,

Obertauern – Et badekar med sne på bunden

obertauern, ski, piste, by

Obertauern – Den ene (og største) side af området. Bag mig er der også masser af pister!

Forestil jer et aflangt badekar med en hvid emalje, så har I Obertauern. Man kører op og ned af stort set den samme bakke, kan man godt synes en gang i mellem! Der er to sider, adskilt af hovedvejen, der går igennem byen, og derfor kan man altid se, hvor man skal hen. Det er på den ene side meget charmerende, men på den anden side, er det også fedt, at man føler, at man er på ‘tur’.

Jep, vejret i dag var ren sol, ikke en sky på himlen. Virkelig lækkert, for det var samtidig tilpas koldt, så sneen var god hele dagen. Ren nydelse 🙂 Lørdag er velkendt for at være den dag på ugen, hvor der er færrest folk, da mange mennesker ankommer og rejser. Der var dog en del mennesker, men det var egentlig ikke såå galt. Man skulle bare vælge de rigtige steder at køre 😉

ski, skilt,

Der er kun én vej.. Og det er ned!

‘Nur für geübte’ er også en term de i Østrig bruger for vandreruter om sommeren, som man skal være lidt opmærksomme på.. Det er rigtig fint, at de sætter sådan et skilt op, så det kan skræmme nogen væk fra at køre ud over hanget, men ulempen er, at nogle overmodige personer jo selvfølgelig skal prøve sig selv lidt for meget af. Men dem om det, så længe de ikke kører nogen ned! Det er der risiko for nok af, når man kører i Obertauern – for rigtig mange af pisterne krydser hinanden og har retning mod hinanden, derfor skal man kigge sig ekstra godt for, når man kører i Obertauern. Mange kører stærkt, og ikke alle ser de store gule “Langsam” skilte. Og når de samtidig ikke kan kontrollere farten, så er de ikke nogen, man vil have ind i siden.

Der var desværre et problem med skikortet i morges, da jeg kom igennem første lift-tjek. Heldigvis kom der hurtigt en rar kvinde ud af lifthuset og tjekkede hvad der var galt. Jeg fik bare et nyt kort! God service 🙂 Men der var vist en gruppe mennesker, som gerne ville købe liftkort, der blev lidt mere end forundret over, at de skulle stå at vente på en, der allerede var på skiiene!

Nå, nu må der falde en bedømmelse af Obertauern 🙂

Obertauern bedømmes i dag til:

[starreviewmulti id=1 tpl=20]

Noter til bedømmelser:

Sne – Der var rigtig god sne hele dage!
Pister – Flotte pister. Varieret, både brede boulevarder og snævre hang.
Lifter – Gammelt l**t! Trænger i den grad til modernisering i forhold til konkurrende steder.
Hytter – De ligger ufatteligt flot, men så heller ikke mere.
Beliggenhed – Det er et smukt sted at stå på ski. Man føler sig lidt mere sikker, for man kan altid se, hvor man er på vej hen!

lift, gul

En gul lift på vej mod toppen.

Alt i alt var et en rigtig fed dag i Obertauern i dag! I morgen skulle det blive noget overskyet igen, men den tid den sorg. Og når man er på ski, er der jo ingen sorg. Så det bliver jo bare godt.

Over aaaand out!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *