kitzsteinhorn, lift, ski

Kitzsteinhorn – Den lokale gletcher

Første dag, perfekt dag. Trods vejrudsigternes melding om -16 grader på Kitzsteinhorn, den lokale gletscher,  faldt valget alligevel på den. Og hvilket held. Solen skinnede, vinden holdt sig i ro og sneen var fabelagtigt – som den altid er her. Højeste punkt på bjerget er 3203 m og i en højde af 3000 m ligger der naturligvis en restaurant med udsigt over hele herligheden. De laver desuden en fremragende tiramisu, som man bør prøve ved enhver forbipasning!

kitzsteinhorn, boulevard, løjpe, piste, tokina

Adressen: Boulevarden 1a t.v. 3200m, Kitzsteinhorn
Fotodata: 11mm, 1/320 sek. f/8, ISO-100, ‘Tokina 11-16mm f2.8’

Kitzsteinhorn er en flad gletscher, og derfor er der brede boulevarder, hvor lange carvingsving er absolut anbefalelsesværdige! Om morgenen og op ad formiddagen er pisterne og sneen altid formidabel god. Og det gælder om at komme tidligt afsted, for der skal ikke gå mere end en times tid, før stedet vrimler med folk (i hvert fald på midt-stationen). Der er plads nok, men det er bare fedest at køre de brede pister selv – og des flere mennesker der er, des mere opkørt er pisterne.

Alligevel var menneskemængden overraskende lille i dag. Kitzsteinhorn er en meget velbesøgt gletscher, og der plejer altid at være mange mennesker. Så jeg klagede ikke!

Da det er første dag, skal man naturligvis lige have skiene på, men teknikken og den vante følelse af brædder på fødderne kom hurtig og min super smarte-intelligente iPhone fortalte mig da også, at den i hvert fald havde flyttet sig en 20 km. Gletscheren er ikke så stor, så der er ikke mulighed for ‘rundture’, som der f.eks. er i Leogang/Saalback-Hinterglemm (60-70 km rundtur). Derfor kører man meget på de samme pister, men som sagt er sneen så ekseptionel god, at det gør ikke noget. Og udsigten er jo heller noget at kimse af.

kitzsteinhorn, lift, ski

Et himmelskib!
Fotodata: 11mm, 1/250 sek. f/8, ISO-100, ‘Tokina 11-16mm f2.8’

Hvis man ikke orker at stå på ski ( -.- ) er der naturligvis en lift til toppen. Jeg kan især godt lide dette lifttårn (som man kan se på Google Earth i 3D!!). Så der måtte jo lige fotograferes 🙂 Apropos lift, så er Kitzsteinhorn (desværre) også kendt for en tragisk hændelse i 2000. Den gamle lift, som går fra dalen og op til midt-stationen (igennem en tunel i bjerget), brød i brand i tunellen og krævede 155 skigæsters liv. Liften står stadig som mindesmærke, og man kan ikke lige lade være med at blive lidt rørt, når man kører forbi i den nye lift. Du kan læse mere om den trist hændelse her.

Tilbage til hvor lækker gletscheren er at stå på ski på! Jeg har nemlig tænkt mig at bedømme de steder, jeg kommer hen i forskellige kategorier. Generelt synes jeg (fra sidste år), at Salzburgerland er et virkelig fedt område at stå på ski i, og jeg kan anbefale ALLE at tage derned. Der er selvfølgelig mange skisportssteder. Jeg vil skrive om alle dem, jeg kan nå, her på bloggen.

Kitzsteinhorn fortjener dags dato

[starreviewmulti id=1 tpl=20]

Kitzsteinhorn er et fantastisk sted at stå på ski. Men det har jeg efterhånden gjort klart 😉 Hvis man overvejer at tjekke stedet ud, så sørg for at være ved liften 8.15. Så får man 1-1½ timers uforglemmelige pister med fantastisk sne.

Tip, hvis du skal til Kitzsteinhorn: Sørg for at stå tidligt op. Vær ved liften 8.15, så får du 1 times skitur, som svarer til det, man drømmer om!

Det er ikke sikkert, hvor turen går til i morgen. Vejrudsigten varsler skyer med nedbør, så man må bare kigge ud af vinduet og se, hvad der sker. Men! Nedbør her = ny sne og nyt sne = fedt skiløb!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *