gråt, ski, skilt

Saalbach-Hinterglemm Leogang – hvor skal vi hen du?

Saalbach-Hinterglemm i forlængelse med Leogang er et stort område, hvor man ikke kommer til at tage den samme piste to gange, hvis man ikke har lyst til det. Medmindre man skyder en god fart, naturligvis! Stedet er kendt for mange ting, og der er naturligvis også mange muligheder med så mange pister. Stedet strækker sig over to dale, hvor Leogang ligger på den ene side og Saalbach-Hinterglemm ligger på den anden side.

Saalback, hinterglemm, leogang

Pistekort over området Saalbach-Hinterglemm Leogang

Sådan! Så kan I se, hvordan det ser ud 🙂 Vi startede i dag ved Asitzbahn i Leogang og tog runden hele vejen rundt, forbi Saalbach over til Hinterglemm, op på den anden siden og så ned til Schönleitenbahn (den der går fra ‘Vorderglemm’). En lille tur på 50 km, blev vi enige om.

Saalbach-Hinterglemm er bl.a. kendt for deres ekspertise i præparering af pisterne og for nogle år siden vandt de faktisk også verdensmesterskabet i netop denne beskæftigelse. Og det er velfortjent, for pisterne er ekstremt velholdte og de er snorlige overalt, når man kommer op i terrænet. Det er som et fornemt tæppe at køre på, ren glæde, ren fornøjelse. Om morgenen! Det er ALTID bedst om morgenen, så hvis du vil have absolut kvalitetstid på pisterne, så er det bare om at komme op om morgene 😉

Hvis man mangler energi i området, så er der råd for det. På midten af den nordlige side af bjerget ved Hinterglemm, ligger der en hytte, Sonnhof. Og det er det eneste sted, jeg endnu har været, som serverer et stort lækkert stykke spæk med sennep og peberrod. Indrømmet, det lyder lidt sjovt. Men det er virkelig godt, og efter sådan en omgang, har du energi til resten af dagen!

En ting, man skal være opmærksom på er, at der er rigtig mange mennesker hen på dagen. Især i Saalbach! Derfor, hvis man starter fra Leogang, er et en rigtig god idé at nå byen (hvor man skal gå lidt igennem byen for at nå liften op til den næste top) relativt tidligt. Liften man skal nå hedder Bernkogelbahn, hvis I kigger på kortet. Der er et godt råd at holde sig oppe i terrænet og ikke tage pister, der fører en ned i menneskemylderet. Det er selvfølgelig værst i højsæsonen.

Vejret i dag var ganske rigtig gråt i gråt med lidt nedbør. Nok til, at sneen satte sig i skægget, så man kommer til at ligne en julemands-wannabe. Heldigvis, så luner det dejligt i det kølige vejr! I morgen forudsiger prognoserne til gengæld, at solen skal være på hele dagen, så det bliver en fremragende dag. Lige pt. er det Obertauern, der er i sigtekornet. Det ligger et stykke væk, så vi skal tidligt op, hvis det er der, vi skal hen.

Piste, skilt, leogang

Rute 81 – Vejen over mod Leogang

Saalbach-Hinterglemm Leogang skal naturligvis også have en officiel bedømmelse her fra bloggen!

Saalbach-Hinterglemm Leogang fortjener dags dato

[starreviewmulti id=1 tpl=20]

Noter til bedømmelser:

Sne – Nyfalden sne!
Pister – Altid i top!
Lifter – Det fungerer bare. Og mange af stollifterne er med varme i sæderne. Luksus!
Hytter- Sonnhof er super! Men nogle steder er de lidt ‘turist-forbeholdne’. Et smil sælger sin varer!

Saalbach-Hinterglemm kan varmt anbefales, det er en virkelig sjovt område at køre rundt i, for man kan selv lægge sin egen dags-rute. For det tager hele dagen at komme hele vejen rundt i dalen. Desuden så er der sværhedsgrader til alles smag! Prøv stedet 🙂

Chao!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *